Guide: 3 tilfælde, hvor du bør isolere ydervæggene indefra
Vil du forbedre indeklimaet og spare på dit varmeforbrug, men skal du tage højde for husets bevaringsværdige facade? Så er indvendig isolering løsningen. I denne artikel finder du 3 grunde til, hvorfor du skal isolere ydervæggene indefra.
Hvornår bør du isolere væggene indefra?
I de fleste tilfælde isoleres et hus indefra. Det skyldes oftest byggetekniske udfordringer eller at huset er bevaringsværdigt. Det er dog ikke uden betydning, hvordan du får det gjort. Ligesom ved alt andet isoleringsarbejde, så vil indvendig vægisolering udfordre dig, hvis udførelsen ikke er korrekt.
Når du isolerer indefra, er der risiko for, at væggene gemmer på fugt- og skimmelsvampsskader. Med hjælp fra de rette håndværkere sikrer du dig, at arbejdet gøres korrekt i første omgang, og at muligt fugt og svamp udbedres med det samme. Herefter kan du glæde dig over et lavere varmeforbrug og bedre indeklima, som indvendig isolering af ydervægge medfører.
3 tilfælde, hvor indvendig isolering er oplagt
- Husets facade må ikke ændres. Hvis facaden på dit hus er bevaringsværdigt, eller bestemmelser i lokalplanen gør, at du ikke må foretage facadeændringer, så kan indvendig efterisolering være nødvendigt.
- Du vil ikke ændre husets udseende. Der kan være ældre detaljer på din husfacade, som du gerne vil beholde. Afhængigt af, hvor meget af huset der skal isoleres, kan det derfor være nødvendigt at se på muligheden for at isolere indvendigt.
- Der er ikke plads til udvendig isolering. Har huset et lille tagudhæng, hvor der ikke er plads til isolering udvendigt, er det letteste at gøre det indefra. Skal du have renoveret taget, kan du overveje at gøre tagudtaget større. Dermed kan der gøres plads til udvendig efterisolering.
Det skal du være opmærksom på ved isolering af ydervægge
Ved indvendig isolering af ydervægge skal der etableres en helt tæt dampspærre for at undgå fugtskader. Da eventuelle fugtskader ellers kan gemme sig inde i væggene, hvor det ikke er synligt. Er der allerede fugtproblemer i vægkonstruktionen, skal det udbedres, før indervæggene kan isoleres.
Isolering af indervæggene kommer til at tage noget af pladsen inde i boligen, da væggen bliver tykkere. Det kan få betydning for lysindfaldet fra døre og vinduer. Til gengæld bliver vægoverfladen varmere, hvilket gør det mere behageligt at opholde sig tæt på ydervæggene. Denne gevinst vil også vise sig positivt på dine fremtidige varmeregninger. Ønsker du at bevare noget af boligarealet, kan du nøjes med at isolere væggene i de koldeste rum.
Det gode råd
Inden du beslutter dig for at få isoleret indvendigt, kan du undersøge om dit hus er hulmursisoleret. Denne metode er ofte billigere og lettere, sammenlignet med indvendig isolering. Det er dog ikke alle huse, hvor det er muligt.
Bevar facaden og få isoleret indervæggene
Skal vi hjælpe dig med at få varmen tilbage i dit hjem? Sammen ser vi på hvilke muligheder, der egner sig bedst til dit hus og dine behov. Har du brug for vejledning, er vi altid klar til en uforpligtende samtale. Udfyld kontaktformularen her på side, så vender vi tilbage hurtigst muligt.